Wolffbrandt
Nærmeste Slægtshistorie 1700-nu
Denne samling af billeder, familiedata og historier er baseret dels på Stefan Hafstein Wolffbrandts slægtsforskning i Wolffbrandt og Hafstein (familiedata bagest i hæftet) og faster Anne Lise Hafstein Wolffbrandts samling, kommentering af slægtsbilleder, herunder Lennartz slægten.
Lise har også oversat Hannes Hafstein I (1961, pp. 13-15) af Kr. Albertsson og renskrevet teksten fra Gustav Adolph Verner Wolffbrandts nødtestamente fra 1914.
Hæftet her er et forsøg på at samle optegnelser, der allerede er udarbejdet, så familien har et samlet billede af slægtshistorien. I første del er billeder og historier. I anden del er slægtsfortegnelser over slægterne Hafstein og Wolffbrandt.
Samsø, december 2021
Stefan Hafstein Wolffbrandt
Revideret senest:
27.06.2008: Tilføjet stort billede af Wolffbrandt-familien
24.10.2009: Tilføjet foto af litografi af Möðruvellir
Januar 2010/11: Lise har opdateret slægtsfortegnelsen over slægten Hafstein Wolffbrandt og tilføjet slægtsfortegnelser over slægterne Lennartz, Kjarna, Briem og Kolbeins, som nu kommer først i hæftet.
6. februar 2011 – Nu er der, så godt som muligt, rettet diverse skrive- og stavefejl. Der er tilføjet, at Eva-Britt har tre børn af første ægteskab: Ida, Marius og Elise (mangler fulde navne, datoer og årstal), og at Stefan og Ann nu har 2 børn – Smilla er kommet til verden siden sidst.
2015 Herudover er der kommet nye data på næsten alle sider, og også en hel del fotos er tilføjet.
2018 Alle islandske navne og stedbetegnelser er nu med de islandske bogstaver ð og þ.
2018-2021 Løbende opfølgning og angivelse af oprindeligt hjemsted i Mecklenburg. Fotos fra Kulhuse er tilføjet.
Slægtsfortegnelse
Wolffbrandt
(Johan) Christian WOHLBRAND
blev født 1757 i Karow, Mecklenburg, der ligger i Nordøsttyskland, d. 1805 i Venjan, Sverige. Han rejste til Norge,hvor han var tafelmager på Hurdals glasverk. Han blev gift med Dorothea Maria FILION, der blev født i Eidsvold, Norge 1765. De fik 7 børn, hvoraf de 3 blev født i Norge, – det sidste blev født i Göteborg, Sverige.
Familien flyttede til Sverige omkring 1800, hvor Christian VULFBRAND arbejdede på Göteborgs glasbruk, Årnäs-Forshem glasbruk og Bromö glasbruk.
Børnene var:
Christopher, f. 30. dec. 1781 i Hurdal, Norge
Sophia Maria Catrine, f. 11. jan. 1785 i Hurdal, Norge, – gift i Forshem, Sverige 14. mar. 1809 med Jan ANDERSSON
Johan Christopher, f. 01. okt. 1786 i Hurdal, Norge
Johan Frederik, f. 24. juni 1787 i Hurdal, Norge, – gift med Johanne M.S. HEINTZ
Karen Kirstine Cathrina, f. 09. apr. 1789 i Hurdal, Norge, – gift med Lorentz VICKEL
Hans Henrich, f. 22. apr. 1792 i Hurdal, Norge, – gift med Stina LARSDOTTER
Frederikka, f. 1801 i Göteborg, Sverige
Johan Frederik WOHLBRANDT
f. 24. juni 1787 i Kristiania, Norge, d. 1836 i Göteborg, Sverige. Han blev udlært som tafelmager. Han blev gift i Forshem, Sverige 15. dec. 1805 med Johanne Maria Sibilla HEINTZ, der blev født 1791 i Wiiborg, Finland.
De fik 11 børn, hvoraf det ene var dødfødt. Han arbejdede på forskellige glasbruk ved søen Vänern, bl. a. Årnäs-Forshem, Bromö og Mariestad. Han rejste til Holmegaards glasværk i 1826/27, hvor han arbejdede som glaspuster. I 1835 rejste han tilbage til Årnäs glasbruk. Året efter besluttede han sig for at flytte til Tyskland, men kom kun til Göteborg, hvor han, efter en brand på hotellet, døde af lungebetændelse.
De 11 børn var:
Frans (Frederik) Ferdinand, f. 07. dec. 1807 i Årnäs, Forshem, – gift med Louisa LUNDBERG
Louisa Wilhelmina f. 09. jul. 1810 i Årnäs, Forshem, – d. 7. dec. 1814
Johan Christian, f. 14. sep. 1812 på Bromö, – gift med Kristina Louisa GÖBEL
Johanne Louisa, f. 26. sep. 1814 i Årnäs, Forshem
Dødfødt (1817)
Dorothea Maria, f. 04. apr. 1818 i Årnäs, Forshem, – gift med hr. LILJEDAHL
Hans Hendrik, f. 27. dec. 1820 på Bromö – gift med Kristina Maria JONSDOTTER.
Johan Benjamin, f. 24. juni 1823 på Bromö, – gift med Johanne Elisabeth FIEGE
Carl Adam, f. 09. nov. 1825 i Mariestad, – gift med Frederikke Antoniette Maria WULFF
Albertine Vilhelmine, f. 13. jun. 1828 i Fensmark
Johan Georg Anthonius, f. 19. sep. 1831 i Fensmark, gift med Sofia Kristina PETTERSSON
Johan Benjamin WOLFBRANDT
(læg mærke til, at stavemåden af efternavnet er ændret igen) blev udlært som tafelmager på Holmegaards glasværk. Han blev gift med Johanne Elisabeth FIEGE, f. 3. juni 1830 i Plömbsen i Øst-Westphalen, Tyskland.
Af folketællingerne kan vi se, at Johan Benjamin vendte tilbage fra Sverige til Holmegaard Glasværk, hvor han var som 22 årig ungkarl, i 1845.
I 1850 er han gift med Johanne, og de har sammen de to børn Gustav og Theresia. Sammen med dem boede svigerfar Werner Fiege og en Kamma Wolffbrandt, ugift og 33 år, indrejst fra Sverige.
Johan Benjamin døde ganske ung som knapt 36-årig d. 19.maj 1859.
Deres 7 børn var:
Gustav Adolph Werner, f. 02. feb. 1848 i Fensmark, d. 29. dec. 1924, – blev gift med sin kusine Marie E.F.N. WOLFFBRANDT
Marie Jeanette Theresia, f. 05. nov. 1849 i Fensmark, d. 22. jan. 1850.
Mathilde Vilhelmine, f. 04. jan. 1851 i Fensmark, d. 07. feb. 1856
Hulda Dorthea, f. 04. apr. 1853 i Fensmark
Johan Oscar, f. 28. aug. 1855 i Fensmark, – blev også gift med en kusine, Nathalie Emilie Victoria WOLFFBRANDT. Udvandrede 1888 til Milville, New Jersey, USA.
Johanne Mathilde, f. 18. okt. 1857 i Fensmark
Carl Benjamin, f. 15 okt. 1859 i Fensmark, d. 1914
Gustav Adolf W. WOLFFBRANDT
blev født på Holmegårds Glasværk, og blev også udlært der som glasmager. Han blev gift med sin kusine Marie Emilie Frederikke Nathalie WOLFFBRANDT som blev født på Kastrup Glasværk, d.a. Carl Adam WOLFFBRANDT og Frederikke Antoniette Maria WULFF, f. 02. maj 1852, d. 16. jan. 1890.
De fik 9 børn:
Mathilde Henriette, f. 04. okt. 1874 i Fensmark, d. 13. aug. 1875
Mathilde Henriette, f. 13. dec. 1875 i Fensmark, – gift med Franz WEIDINGER
Emil Alexis, f. 16. nov. 1877 i Fensmark, d. dec. 1933, – gift med Elizabeth LENNARTZ
Kamilla Maria, f. 22. jan. 1880 i Fensmark, – gift med Einar Ernst KANN
Oscar Vilhelm Benjamin, f. 30. okt. 1881 i Fensmark, gift med Dora Kristine ?
Marie Dagmar, f. 06. maj 1884 i Fensmark, – gift med ? JØRGENSEN
Valdemar Otto, f. 16. aug. 1885 i Fensmark, d. 22. apr. 1886
Valdemar Otto Benjamin Adam f. 3. maj 1887 i Fensmark, d. 29. jan. 1939, – gift med Vilhelmine Charlotte de CHABERT
Marie Gustava Johanne, f. 05. jun. 1888 i Fensmark, – gift med Valdemar STERNOW
Emil Alexis WOLFFBRANDT
blev, som flere af sine aner på fædrene side, også udlært som glasmager på Holmegaard glasværk.
Han blev gift den 4. juli 1903 med Elizabeth LENNARTZ, f. 1879, d.a. Glasmager Theodor Lennartz og Florentine, f. KISSMEYER, begge f. i Tyskland.
Det fremgår af folketællingen i 1916, at Emil fik en forholdsvis høj løn som glasmager, så han har været dygtig til sit håndværk, men han og Elisabeth vælger alligevel omkring 1923 at forlade glasværket og flytte til Kamstrupsti 17, stuen tv., Roskilde, i en ejendom, som ejes af FDB. Emil har fået arbejde som lagerforvalter for Forenede Danske Brugsforeninger. Deres søn Henry flytter med, og får arbejde som kommis.
Sidenhen får Emil arbejde for FDB som rejsende (repræsentant), og familien flytter til Brabrand ved Aarhus.
Emil og Elizabeth fik 3 børn:
Carl Gustav Theodor Franciskus, f. 21. mar. 1904 i Fensmark, d. 03. apr. 1985, – gift med Katrín Kristjana HAFSTEIN
Henry Emil August, f. 01. maj 1905 i Fensmark, – gift med Ingeborg Marie Jensen
Sigurd Oskar Valdemar Aloysius, f. 11. jul. 1906 i Fensmark, – ugift
Carl Gustav WOLFFBRANDT
Gift den 30. juni 1931 med Katrín Kristjana HAFSTEIN født 25. december 1909 i Tröllatungasókn, Steingrímsfjördur, Strandasysla, datter af jurist, sysselmand, Marinó Hafstein og præstedatter þórunn Eyjólfsdóttir, som er af Kjarna-slægten.
Carl Gustav blev cand. pharm. med førstekarakter i 1928. Han arbejdede en periode på Fisker og Nielsens laboratorier, og fra 1. september 1929 fik han ansættelse som førstemand på Laugarvegs Apótek i Reykjavík, hvor han mødte sin tilkommende hustru, som arbejdede dér med at slibe glas for brillemand Thiele, som havde en afdeling på apoteket.
Fra 1. maj 1931 fik han livslang karriere på medicinal-fabrikken Ferrosan. Først som laboratorieassistent, derefter laboratorieforstander, og fra 1950-1970 som teknisk direktør med ansvar for det faglige.
Carl Gustav havde ry for at være et pharmaceutisk leksikon, og i den tid han arbejdede i laboratoriet udviklede han mange nye præparater. Det var også ham, der opfandt en maskine, der kunne dryppe et koncentrat af helleflynderleverolie til kuglerunde dråber, som efterfølgende blev overtrukket med en tynd sukkermasse – den såkaldt pharmaceutiske produktionsmetode for levertranpiller. Decamin hed pillerne, og de var en verdensnyhed. Maskinen var udstillet i Forum i København.
Om Carl Gustav står der i Den Blå Bog følgende:
WOLFFBRANDT Carl Gustav direktør, cand. pharm., R. R = Ridder af Dannebrog); f. 21/3 1904 i Fensmark; søn af repræsentant Alex Emil Wolffbrandt (død 1933) og hustru Elisabeth f. Lennartz (død 1971); gift 30/6 1931 m. Katrin Kristina W., f. 25/12 1909 i Island, datter af amtmand Marino Hafstein (død 1936) og hustru þórunn f. Eyolfs (død 1961).
Student (Vestre borgerdydskole) 1922; cand. pharm. 1928; ansat i A/S Ferrosan 1931, laboratorieforstander 1938, direktør 1950-70, kommitteret 1970.
Medl. af bestyrelsen for Selskabet for analytisk Kemi 1945, formand 1946-48, medl. af apotekerlovskommissionen 1948-52, af kommissionen vedr. apotekervareanordningen 1953, af Industrirådet 1953-73 og dettes bestyrelse 1969-71, af Akademiet for de tekniske Videnskaber 1959; formand for Foreningen af danske Medicinfabrikker 1965-66. Adresse: Nøddevænget 11, 2800 Kongens Lyngby. Sommerbolig: Handrup Strand, 8400 Ebeltoft og Rosenbakken 2B, Kulhuse, 3630 Jægerspris.
De fik tre børn:
Hannes Hafstein Wolffbrandt f. 18. juli 1935
Knut Hafstein Wolffbrandt f. 10. juni 1939
Anne Lise Hafstein Wolffbrandt f. 17. juli 1942
Wolffbrandt – slægten
Her er et billede af dine tipoldeforældre
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt, glasmager, født 1848 på Holmegård Glasværk og Marie Emilie Frederikke Nathalie Wolffbrandt født 1852 på Kastrup Glasværk med fem af deres børn:
Siddende forrest på stolen er det Oscar og stående i stolen er det Dagmar. Yderst til venstre står Kamilla, bagerst ved siden af sin mor står Henriette, og yderst til højre står din oldefar Emil, som var født 1877. Dagmar var født 1884, så billedet er vel fra 1885-86.
De fik to børn mere: Valdemar født 1887 og Gustava født 1888. Valdemar blev far til Lise, Ib og Ivar, og Gustava giftede sig Sternow og fik en datter Birthe, som døde barnløs.
Dine tipoldeforældre var søskendebørn – deres fædre var brødre. Deres fædre er begge førstegenerationsindvandrere, gift i henholdsvis Fensmark og Tårnby, dvs. i nærheden af Holmegårds Glasværk og Kastrup Glasværk.
Familien Wolffbrandt er indvandret til Danmark via Norge og Sverige.
Gustav Adolph Verners far Johan Benjamin døde i maj måned 1859 fra sin gravide kone Johanne Elisabeth, som blev alene med 7 børn. Helt alene blev hun nu ikke, for af folketællingslisterne fra 1850, 1855 og 1860 fremgår det, at hendes far Werner Fiege boede hos sin datter Johanne Elisabeth (og svigersøn Johan Benjamin indtil hans død).
I 1870-tællingen (der springes 10 år) bor Werner Fiege med sit 16-årige barnebarn Hulda Dorthea Wulfbrandt som husholderske. Johanne og resten af børnene må have forladt glasværket.
Af Gustav Adolph Verners skudsmålsbog fremgår det, at han 13. december 1869 tager til Glasværket Reimyhr i Østergothland, Sverige, og vender tilbage den 19. december 1870 til Fensmark.
Herefter må han være blevet indkaldt til soldatertjeneste.
På bagsiden af konstabel-fotoet står:
Constabel. no 134 ved
1te Artiliribatallions
1te Compagni Sö-Fortet
Trekroner
16/8 1872
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt blev også alene med 7 børn. Hans kone Marie Emilie døde den 16. januar 1890 af gigtfeber kun 37 år gammel. Det ældste barn var 14 år gammel, og det yngste var 1½ år.
En husbestyrerinde – Hulda – kom i huset hos dem.
På familiebilledet her ovenfor sidder din tipoldefar Gustav Adolph Verner Wolffbrandt i midten sammen med sine 7 børn, 4 svigerbørn og 6 børnebørn. Din oldefar Emil og oldemor Elisabeth er yderst til højre med deres tre drenge, hvoraf Carl Gustav, som er din farfar, står yderst til højre. Billedet ses i stort format med navne nedest på denne side.
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt skrev i 1914 et nødtestamente til sine børn. Han var født i 1848, og døde i 1924. Det originale dokument har Hanne Weidinger, som er oldebarn af GAVW i hans ældste datter Henriettes ‘linie’.
GAVW’s børn var født i perioden 1875 til 1887, så de har været i en alder fra 27 til 39 år da han skrev dette nødtestamente:
Til mine Börn
Jeg fremsætter her som min sidste Villie i Fald jeg skulde Dø efter den Operation for Brokskade som jeg lider af.
Det er min Bestemmelse af den Kapital jeg efterlader mig, skal Dagmar forlods, eller först have et Belöb af 2000 Kroner Gustava skal ligeledes have 200 Kroner til Udstyr ligesom Kamilla og Henriette har fået. Resten af Kapitalen deles ligeligt imellem Henriette Emil Kamilla Oskar Dagmar og Gustava. Valdemar har faaet saa meget at hans Arv er for længst udbetalt ham. Men vil i kære Börn stödte ham lidt, efter bedste Evne til han kommer bedre frem, da vil han nok med sine Gode Talent nok komme saa godt fremad, at han klarer sig selv.
Den Kapital som tilfalder Kamilla Oskar Dagmar og Gustava kan de ikke disponere over fören om 8 Aar efter min død eller naar Summen har naaet en Störelse af 2000 Kroner da mener jeg at til den Tid er de forstandige nok til at varetage Pengenes virkelige Verdi, dog i særlig Nödsfald kan de hæve renterne.
Den Kapital af 2000 Kroner er kuns, kuns tiltænkt Dagmar ifald hun ikke gifter sig, som vistnok er det fornuftigste da hun er saa llille og spinkel, og kuns er af Skröbelig Natur der ikke kan döje at Arbeide ret strængt, saa mener jeg at hun med de Penge, og de hun har staaende paa sin Sparekassebog, inden ret mange Aar, med Rente og Rentes=Rente, og især vis hun kan sætte lidt til, hun er jo rigtig Sparsommelig anlagt, faa sig sammensparet saamegen Kapital at hun kan være hos en af Familien i Huset og hjælpe lidt til hvis hun har Lyst, og saa leve af Renterne.
Pengeforholdene mener jeg at de 3 ældste i Familien skal ordne paa bedste Maade, og saa Samvittighedsfuldt, at der ikke kan bebreides Dem, at De har handlet af Egennytte eller med egen Fordeel for Øie, men af Kærlighed til hinanden indbyrdes, i modsat Fald tabes al Velsignelsen.
Mit Bohave og alt mit Töj maa i Dele efter bedste Skön, hvad der kan passe den enkelte og hvad de har brug for, der kan vel nok blive en Ting til hver som kan gemmes til Erindring. Men deel det i Kærlighed og gensidig Forstaaelse, og vær med til det alle tilsammen.
Skulde jeg Dö da meddel det til Forsvarsforeningen, derfra faaes vist 50 Kroner Begravelseshjælp ligeledes fra Sygekassen, ingen unødvendig Stadsen, og paa min Grav ingen kostbar Monument allerhelst kun en smuk Natursten om i kan finde en og sætte en lille Marmortavle med Navn og Dato, og saa vilde jeg gærne have den midterste Gravplads, det er imellem Eders Moder og min Moder.
Lev Vel alle
Eders Fader
Holmegaards Glasværk 7 September 1914
Senere skrev GAVW dette testamente:
Testamente
Underskrevne fhv. Glasmager Gustav Adolph Verner Wolffbrandt boende Holmeg Glasværk bestemmer herved som min sidste Vilie at naar jeg – der hensidder i uskiftet Bo efter min afdøde Hustru Marie Wolffbrandt – er afgaaet ved Døden skal der forholdes saaledes med mine Efterladenskaber:
1.
Min ældste Datter Fru Henriette Weidinger født Wolffbrandt i Ægteskab med Glasmager Frantz Weidinger Holmeg. Glasværk skal forlods arve et Beløb 1.000 Kroner, et tusinde Kroner, foruden den hende i øvrigt tilkommende Arvelod, fordi hun i mange Aar har haft min Forplejning, ligesom jeg haaber at det endnu maa forundes mig at leve hos dem de Aar jeg har tilbage.
2.
Der skal udleveres til min Datter Gustava Sternow født Wolffbrandt i Ægteskab med Tegner Valdemar Sternow i København som hendes Ejendom en Sparekassebog i Nestved Industriebank nr. 12081 lydende paa 1100 Kr. for Tiden samt en Sønderjyllands Genforeningsobligation paa 400 Kr. idet disse Værdipapirer tilhøre hende, da de er købt for hendes Penge og lyder paa hendes Navn. Der skal altsaa ikke kunde afkortes hende noget i Arv efter mig i den Anledning.
3.
Mit Indbo m.v. skal fordeles saaledes, at min ældste Datter Fru Henriette Weidinger skal have 1 Chaiselongue alle Stole og alle Borde.
b. Min ældste søn Emil Wolffbrandt i Roskilde skal have mit Mahogni Chartol samt min store Prisme Kikkert.
c. Min næstældste datter Kamilla Kann født Wolffbrandt i Ægteskab med Maler Kann København skal have mine Sengeklæder og mit store Kamelhaars Sengetæppe og min Seng.
d. Min næstældste søn Glasmg Oscar Wolffbrandt, Holmegaard skal sammen med sine Svogre Maler Ejnar Kann og Arbeider Karl Jørgensen i Rønne dele min Garderobe som de bedst kan passe Tøjet og faa mest Nytte ud af det Oscar skal dog særskilt have min Læderkuffert.
e. Min datter Dagmar Jørgensen i Ægteskab med Arbeider Karl Jørgensen Rønne skal have alt mit Kravetøj, Lagener Haandklæder.
f. Min Søn Kunstmaler Waldemar Wolffbrandt Raunstrup skal have alt mit Fodtøj, en gammel Vinchester Riffel, 1 Jagttaske 1 Par Sporer som for øvrigt faktisk er hans egne i Forvejen, 1 Skovklapstol og et Stueur.
g. Min Datter Gustava Sternow født Wolffbrandt i Ægteskab med Tegner Sternow København skal have Salomonsens Konversationsleksikon.
4.
Jeg tillægger derhos efternævnte Børnebørn:
a. Kurt Wolffbrandt Søn af Oskar Wolffbrandt som Arv efter mig mit Ankergangs Lommeur og
b. Carl Gustav Jørgensen Søn af min Datter Dagmar Jørgensen som Arv efter mig mit Halv Remontoir Lommeur.
5.
Hvad der i øvrigt matte efterlades efter mig skal deles lige imellem mine Børn og jeg haaber at mine Børn let kan enes om fordeling af Bøger Portrætter og de forskellige Dele der findes i Hjemmet og som der ikke er truffet særlige Bestemmelser om, ligesom hvad der maatte efterlades af Penge eller Pengerepræsentativer deles ligeligt uden Hensyn til de Bestemmelser jeg har truffet i dette Testamentes andre Paragraffer om hvad hver enkelt i øvrigt skal have.
6.
Hvad der efter dette Testamente tilfalder mine døtre i Arv skal være og forblive deres Særeje hver i sær uanset at de er i Ægteskab saaledes at de hver i sær har den fulde Raadighed over deres Arv efter mig.
(Udateret og Usigneret)
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt døde i december måned 1924. Han nævner i testamentet sit barnebarn Carl Gustav Jørgensen, som var født 1921. Hans barnebarn Kurt Wolffbrandt, som også er nævnt i testamentet var født i 1911.
Som det fremgår af de to nødtestamenters tekst, kendte Gustav Adolph Verner sine børn og deres karakter ganske godt. Han havde jo været alenefar med dem fra de var ganske små, men han havde også boet sammen med dem til de var ‘ganske store’.
Af folketællingerne kan vi se, at i 1901 bor seks af hans syv børn stadig hos ham. Kun Dagmar mangler.
I 1906 bor Oscar, Valdemar, Gustava og Dagmar hjemme hos ham.
I 1911 var der også en folketælling, men den er ikke lagt ud på Internettet.
I 1916 bor han alene.
I 1921 er han flyttet til sin datter Henriette og svigersøn Frantz Weidinger.
Her er så et par fotos af Gustav Adolph Verner og Marie Emilie Frederikke Nathalie’s ældste søn Emil Alexis, som er vores næste ‘stamfader’ i rækken – altså din oldefar:
Dette foto af Emil Alexis stod altid fremme på reolen ved hans søn – din bedstefar – Carl Gustav Wolffbrandt’s skrivebord.
Mødet mellem slægterne
Lennartz og Wolffbrandt
Så forenes familierne Lennartz og Wolffbrandt. Emil og Elisabeth gifter sig den 4. juli 1903, og står her med deres førstefødte Carl Gustav, din farfar, i barnevogn.
De fik tre drenge: Carl Gustav Theodor Franziskus 1904, Henry Emil August 1905 og Sigurd Oskar Valdemar Aloysius 1906.
På billedet står drengene i aldersfølge fra venstre.
Både Elisabeth og Emil voksede op på Holmegårds Glasværk, hvor Emil blev udlært som glasmager. Deres drenge gik de første klasser i pogeskolen på glasværket.
Som nævnt i slægtsfortegnelsen, må Emil have været dygtig til sit håndværk. Hans årsløn var højere end både hans brors, hans fars og hans svigerfars. Han og Elisabeth havde i 1916 en formue svarende til 4½ års-lønninger, så de har været velhavende.
Når man sammenligner lønnen for en glasmager med lønnen for andre embeder kan nævnes tallene fra 1916, hvor sognepræsten var den, der fik mest: kr. 5.060,-, driftsbestyreren på Glasværket: kr. 4.269,-, brugsuddeleren kr. 2.800,-, bagermesteren: kr. 2.500,-, Emil som glasmager: kr. 2.440,-, fabriksarbejderen på Glasværket: kr. 900,-, landarbejderen: kr. 850,-. Og helt nede i bunden: Alderdomsunderstøttelsen var på kr. 200,-.
Den samlede skat til stat og kommune var den gang på ca. 5% i alt.
Hvad det var, der fik Emil og Elisabeth til at forlade Glasværket, hvor Emil havde boet hele sit liv, og Elisabeth siden hun var 4 – 5 år gammel, og hvor deres børn var født og vokset op – vi ved det ikke.
Af folketællingerne kan vi se, at de stadig bor på Glasværket i 1921, og at de i november 1925 bor på Kamstrupsti 17, st.tv. i Roskilde, så det er indenfor de år, at de er flyttet.
Emils far, som døde i 1924, skrev i sit udaterede testamente, at Emil bor i Roskilde.
Emil havde fået ansættelse som lagerforvalter hos FDB – Forenede Danske Brugsforeninger, og ejendommen, som de flyttede ind i tilhørte FDB.
Allerede i januar måned 1925 mens de bor i Roskilde, er Emil begyndt som rejsende (repræsentant) for FDB i hele Jylland. Hans område er at besøge brugsforeninger, træhandlere, sadelmagere, tøffelmagere og skomagere for at modtage bestillinger på huder, kærnelæder og foerspalt.
Dette arbejde havde han indtil sin død i 1933.
Vi ved, at familien flyttede til Brabrand nær Århus, men vi har ingen årstal.
Brødrene Henry, Carl Gustav og Sigurd
Billedet her er af brødrene Henry, Carl Gustav og Sigurd, sønner af Elisabeth (f. Lennartz) og Emil Wolffbrandt. Carl Gustav er din farfar.
Vi ved, at Carl Gustav kom på kostskole, og her er et billede af ham fra 1917. Han har ”matrostøj” på lige som på portrætfotoet af ham. Måske var det skole-uniformen? Billedet ser ud til at være taget udenfor skolen, men hvilken?
Til slut ungdomsbilleder af de tre. Vi har ikke noget rigtigt portrætfoto af Henry.
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt, som blev enkemand med 7 børn i 1890, ses her ca. 20 år senere med sin store familie. På næste side ses samme foto med navne på dem alle.
Gustav Adolph Verner Wolffbrandt med børn, svigerbørn og børnebørn ca. 1910
Børn angivet med grøn skrift, svigerbørn med rød skrift, og børnebørn med blå skrift.
Ægtefæller er: Oscar og Dora, Henriette og Frantz, Camilla og Einar, Emil og Elisabeth
Slægtsfortegnelse
Lennartz
Theodor Lennartz (den ældre)
Her er der en opgave for jer unge slægtsforskere, for om familien Lennartz har vi stort set ingen oplysninger.
Theodor Lennartz var glasmager og indvandrede med sin familie til Danmark omkring 1884 for at arbejde på Holmegårds Glasværk. Født i Tyskland 15. okt. 1849, Død 25. aug. 1925. Gift med Florentine født i Tyskland 15. marts 1852 – d. 4. marts 1946 – født Kissmeyer.
På gravstenen i Fensmark – den katolske afdeling – må det fremgå hvornår de er født og døde – ? En af jer må hurtigst muligt tage til kirkegården og tage billeder af gravstenene med alle de data, der er på dem. Vi ved ikke hvornår gravstedet bliver nedlagt, for vi ved ikke hvem der vedligeholder det.
Theodor og Florentine fik sammen 10 børn, hvoraf den ældste var vores ‘stammoder’ her i Danmark: Elisabeth f. 1879, gift med Emil Alexis Wolffbrandt f. 1877.
Deres børn er:
Elisabeth født i Ehrenfelt ved Köln,Tyskland 4.april 1879, d. 1971.
Clara født i Ehrenfelt ved Köln, Tyskland 18. april 1880, død i Lourdes, Frankrig, under en pilgrimsrejse.
August født i Paris, Frankrig i 1881, d. 1973.
Theodor født i Münster, Tyskland 4. juli 1883.
Florentine født på Holmegaard Glasværk 19. sept. 1884, d. 1961.
Vilhelm født 27. jan. 1886, død 8. juni 1886.
Heinrich Vilhelm født 6. marts 1887, død 11. marts 1888.
Carl født i Kastrup, Amager 15. april 1889.
Amalie Helene født på Holmegaard Glasværk 18. feb. 1891.
Vilhelm Peder født på Holmegaard Glasværk 4. juli 1892.
På Internettet er der en Hans Hoffmann Lennartz, som har lavet sit stamtræ. Han skriver, at han er søn af Franz.
Birgit Lennartz, som er datter af Vilhelm Lennartz (bror til oldemor Elisabeth) blev gift med en Franz Hoffmann, så det er måske deres søn denne Hans?
Om Lennartz-familien fortælles det, at de var fremragende håndværkere. Faktisk langt bedre håndværkere end Wolffbrandt’erne. (Fortalt af Mogens Schlüter, som var glasværksbarn og senere overingeniør, driftsbestyrer og underdirektør på Holmegårds Glasværk indtil 1985).
En gang i 1880-erne byggede Theodor Lennartz et helt unikt glasorgel, som vistnok endnu befinder sig på Holmegårds Glasværk, hvor det stadig bruges til koncenter.
For det endnu eksisterende Glasorkester Urania, som blev stiftet 29.februar 1884, var Theodor Lennartz den første dirigent. Glasorkesterets historie kan læses på Internettet.
Når vi har samlet flere oplysninger om Lennartz-slægten, flyttes nogle af teksterne her hen på billedsiderne.
Lennartz-slægten
Theodor og Florentine Lennartz er dine tipoldeforældre. Theodor var glasmager og indvandrede til Danmark omkring 1884 for at lære danskerne at lave glas.
Børnene er fra venstre: Clara, Theodor, August, Florentine og Elisabeth.
Elisabeth er din oldemor – din fars farmor.
På billedet af søstrene Lennartz sidder Amalie forrest med en dukke, og fra venstre er det så Elisabeth, Clara og Florentine.
Bag på billedet står, at Florentine, som de kaldte Florance, er 16 år, så billedet er taget i år 1900. Vi børn kaldte dem Farmor, Moster Clara og Moster Tine.
På billedet af brødrene Lennartz sidder Carl på en balle hø, og fra venstre er det så August, Theodor og Vilhelm. August kaldte vi Gel-August (Gel = kortform af onkel).
August, Clara og Florentine var alle ugifte og boede sammen med deres mor. Efter hendes død i 1946 blev de boende sammen i huset på Ny Holstedvej i Næstved.
Mama Lennartz (Florentine), din tipoldemor og Theodor, Lennartz, din tipoldefar fik 10 børn. Børnene kaldte Florentine for ”mama”.
Børnene kom i denne rækkefølge:
Elisabeth, født 4.april 1879 i Tyskland.
Clara, født 18. april 1880 i Tyskland
August, født 1881 i Paris, Frankrig
Theodor, født 4. juli 1883 i Tyskland
Florentine, født 19. sept.1884 i Fensmark
Vilhelm født 27. jan.1886, død 8. juni 1886 af kramper.
Heinrich Vilhelm født 6. marts 1887, død 11.marts 1888 af lungebetændelse.
Carl, født 15. april 1889 i Kastrup, Amager.
Amalie Helene født 18. febr.1891 på Holmegaard Glasværk.
Vilhelm Peder født 4. juli 1892 på Holmegaard Glasværk.
Her er billederne af børnene:
Dameskrædderinde
Elisabeth: Her er hun fotograferet i Ystad, hvilket måske kan tyde på, at det er taget dengang hun i en periode var ”i huset” i Sverige.
Glasmager
August. Han ligner jo en verdensmand med jakkesæt, guldkæde og cerut/cigar, men jeg tror, at det er et konfirmationsbillede. Den gang var en konfirmation en optagelse i de voksnes rækker med hvad dertil hørte af røg og tøj.
Glasmager
Glasmager
Glasmager
Og her billeder af forældrene igen i en senere alder:
Theodor Lennartz (1849-1925) Glasmager
Ja, du har nok ret i, at din tipoldemor Florentine Lennartz var en dame, som man ikke lige rendte om hjørner med. Som sagt (skrevet), boede hun til sin død sammen med tre af sine børn: Clara, August og Florentine, som alle var ugifte.
Hun døde i 1946 i en alder af 94 år – en for hendes årgang meget høj alder.
Selv om jeg har været under fire år, kan jeg godt huske, at jeg i nogle dage var ’anbragt’ på Ny Holstedvej i Næstved hos Clara, Tine, August og mama Florentine.
Hun forvekslede mig hele tiden med naboens datter, som hun ikke brød sig om. For eksempel når vi spiste sagde hun: Skal hun nu også vænnes til at spise her? Svaret var: Jamen mama, det er jo Carl Gustavs datter. Og så var det jo helt i orden.
Mama Florentine talte gebrokkent dansk med tysk som klangbund. Hendes øjne var blevet svage, og hun kunne ved højlys dag ofte sige: So tænd doch den lys!
Det er muligt, at jeg husker de nævnte udtalelser fra hende fordi de går som familiehistorier. Hannes mindede mig på dem i går. Men jeg er sikker på min egen erindring om opholdet. Jeg skulle sove i kælderen, som var en høj kælder – altså ikke uhyggelig. Dengang sov man med tykke underdyner, som hovedsagelig var stoppet med fjer og ikke særlig mange dun, om nogen. Som lille, spinkel, knapt fireårig blev jeg så puttet i en seng med underdyne, to store hovedpuder og en stor, tung overdyne, alt sammen monteret med tungt sengelinned. Jeg var bange for at blive kvalt i alt dette sengetøj, så jeg prøvede at holde mig vågen – hele natten om muligt.
Og hvad jeg også husker fra denne anbringelse er, at Clara holdt høns i baghaven. Nå, sagde hun, skal vi gå ud og gi’ putterne? Putterne??? – Jeg anede ikke hvad hun mente.
Clara havde to tænder i munden, og kunne på det punkt udmatche vores farmor Elisabeth, som kun havde én. Deres søskende Tine og August havde komplet tandsæt.
Da moster Tine skulle opereres for vistnok en svulst i maven oplevede hun, at sygeplejersken sagde: Nå, nu skal vi lige have taget Deres tænder ud af munden. Nej, nej sagde moster Tine. Jo, sagde sygeplejersken. Det går ikke, for De kan jo blive kvalt i tænderne når vi bedøver Dem. Og så prøvede hun at tage moster Tines tænder ud. Men det var hendes egne, og fast sad de.
Elisabeth fik forlorne tænder, som man kaldte dem, da hun i 1954 (som 75-årig) skulle på pilgrimstur til Lourdes. Vi var på Københavns Hovedbanegård for at vinke farvel til dem, og min farmor trak mig lidt til side og hviskede ind i mit øre: Har du set mine nye bisser?
Jeg sender her vedhæftet pasfotoet fra 1954. Det er taget før hun fik sine nye bisser kan man se. På fotoet fra 1955 er de med.
I øvrigt tog søstrene Clara og Florentine Lennartz sammen til Lourdes i 1955. Clara døde dernede, og blev også begravet dernede.
Elisabeth døde i 1971 i en alder af 92 år – også en forholdsvis høj alder for hendes årgang. Måske var hun mildere end sin mor. Mild var hun vist ikke, men mildere blev hun med alderen. For mig var hun en dejlig farmor. Hun passede os ofte da vi var børn fordi vores mor enten tog en tur til Island eller var syg i korte og længere perioder.
Elisabeth blev enke i en forholdsvis ung alder – 54 år gammel – og hendes yngste søn Sigurd, som var ugift, boede sammen med hende på Ved Gærdet 12 i Tårnby pr. Kastrup til hendes død i 1971.
Sigurd var uddannet som diskenspringer, som han selv kaldte det, hos FDB.
Efter at Elisabeth og Sigurd var flyttet fra Århus-forstaden Brabrand i en villa, som hed Skovly, hvor familien boede, antagelig indtil Emils død, arbejdede Sigurd på Kastrup Glasværk som maskinarbejder. Senere blev han omskolet til buschaufør, og kørte i mange år for Amagerbanerne.
Læg mærke til Lars Olsens trillebør. Den er helt igennem lavet af træ, og på hjulet var der monteret en jernring så slidstyrken var i orden. Sådan en trillebør havde vi også, og den var meget, meget tung at arbejde med.
Ude på den bare mark lå det, og Carl Gustav’s bror Sigurd fik den idé, at der fra grunden skulle være udsigt til Isefjordens vande.
Så blev der etableret en bakke, og en stor sten blev lagt derop (Denne anstrengelse medførte vist i øvrigt Sigurd’s første anfald af brok – altså lyskebrok).
Man kan levende forestille sig hvad de derboende bønder og fiskere har tænkt om de skøre Københavnere!