Mødet mellem Wolffbrandt og Hafstein

Mødet mellem slægterne

Hafstein og Wolffbrandt

Carl Gustav tog til Island og blev i 1929 ansat på Laugavegs Apótek i Reykjavik som førstemand. Brillemand Thiele havde en afdeling på apoteket, og Sjana arbejdede dér med at slibe glas til. Sød musik må have opstået, for de tog i 1930 sammen til Danmark, hvor de blev gift i 1931.

Carl Gustav Wolffbrandt – måske på vej til Island

Laugarvegs Apótek 1930

Carl Gustav Wolffbrandt i recepturen

Den første tid i Danmark kom Sjana i huset hos et jødisk ægtepar, som boede på Gammel Kongevej i København. Lidt underligt er det vel, at Sjana, som af trosretning var protestant og på vej til at gifte sig med en katolik, kom i huset hos et jødisk ægtepar.

Carl Gustav fik arbejde hos Fisker og Nielsen på deres laboratorium. Hvor han boede ved jeg ikke, men min mor Sjana har fortalt, at han på vej til sit arbejde kørte med sporvogn forbi huset på Gammel Kongevej og smed små, sammenkrøllede kærestebreve ud til hende. Dem fik hun lov at løbe ned at hente.

En nat vågnede Sjana ved, at husets frue løb rundt ude på gangen og råbte ”Herren er død, Herren er død!” Sjana tænkte, at det kunne da ikke passe, at Vorherre ligefrem skulle være død. Men det var herren i huset, som var død. Selv om hun blev tilbudt at blive som hushjælp, valgte Sjana at rejse til Brabrand til sine kommende svigerforældre, hvor også Carl Gustavs brødre Henry og Sigurd boede hjemme.

Mens hun var der forberedte hun sit kommende liv som husmoder ved at sy udstyr, som man gjordeden gang. Man syede sengelinned, viskestykker og al den slags linned, alt sammen med et broderet monogram, som var ægtefællernes initialer slynget sammen. Sigurd var meget flink til at hjælpe Sjana med at træde symaskinen, som skulle drives med pedalkraft, og det var også ham, der tegnede monogrammerne.

Katrín Kristjana (Sjana), brudebillede 1931

Brudebilledet af Sjana på bænken i haven i Brabrand hos Carl Gustavs forældre stod altid fremme på reolen ved vores fars skrivebord i vores barndomshjem i Kongens Lyngby.

Brudeparret  i haven i Brabrand 1931

Sjana og Carl Gustav om bord på skibet ”Dronning Alexandrine” 1933

Katrín Kristjana (Sjana), brudebillede 1931

Sjana, Marinó og Carl Gustav, 1933

I 1933 tog Carl Gustav og Sjana en tur til Island, og mødte her bl.a. Sjanas far Marinó, som var sendt på landet til Borgarfjord hos Jósep á Svarfhóli, som vores oldemor Kristjana skrev, efter at han ikke længere kunne bestride sit embede som sysselmand. Af helbredshensyn hed det sig, men det var fordi han drak for meget – alkohol forstås. þórunn, hans kone, forlod ham efter Ebbas fødsel i 1919, tog børnene med sig og spredte dem rundt i landet hos venner og familie. Inden Marinó blev sendt på landet, kunne han møde sine døtre på gaden i Reykjavik og hilse høfligt på dem uden at genkende dem (har vores kusine Ellen, Tótas datter, fortalt, se note*)).

*) Ellen skriver 10. december 2003: As far as I know, my grandfather, Marino, was just an alcoholic and a very bad one. He always mixed up his daughters, thinking that my mother was Sjana or sometimes Labba. It must have been sad for our mothers to see him like that. My mother told me though that he was always a gentleman. Walking on the streets of Reykjavik, he would take off his hat to her, not realizing that she was his daughter.

Carl Gustav Wolffbrandt

Wilh. Marstrandsgade (C.G.W.-foto)

Billeder her også af huset i Lyngby og huset på Mols – og lidt om husene i teksten.

Efter at have boet i København, først i Wilh.Marstrandsgade (”Kartoffelrækkerne” ved Sortedams Sø), så på Jyllingevej, og derefter på Vanløse Allé 55, 2.sal tv., flyttede Carl Gustav og Sjana i 1943 til Nøddevænget nr. 11 i Kongens Lyngby, hvor de boede ’til deres dages ende’, Sjana dog et par år i en beskyttet bolig på Bavnehøj, også i Kongens Lyngby.

I 1936 købte Sjana og Carl Gustav en tønde land jord i Kulhuse pr. Jægerspris af parcellist Lars Olsen og hans kone Mary, og opførte et bjælkehus på grunden. Det blev et af i alt tre sommerhuse der i området.

Nu er hele den del af Hornsherred stort set udlagt til sommerhusområde. Bønderne fandt i 1950-erne ud af, at der var meget mere og nemmere værdi i deres jord ved at lade den udstykke frem for at knokle rundt med hesteforspand for at dyrke jorden.

De gearede om, og gik fra at være bønder – og i øvrigt også fiskere fra Kulhuse Havn – til at være nogle af de første i den snart blomstrende ‘turist-industri’, som for vores families vedkommende betød, at det dejlige fristed med udsigt til bondeland, sø og natur, blev omdannet til invasion af en masse *Københavnere’ (som alle dertil kommende kaldtes – incl. familien Wolffbrandt).

Lars Olsen og Carl Gustav Wolffbrandt

Læg mærke til Lars Olsens trillebør. Den er helt igennem lavet af træ, og på hjulet var der monteret en jernring så slidstyrken var i orden. Sådan en trillebør havde vi også, og den var meget, meget tung at arbejde med.

Bjælkehuset i Kulhuse

Ude på den bare mark lå det, og Carl Gustav’s bror Sigurd fik den idé, at der fra grunden skulle være udsigt til Isefjordens vande.

Så blev der etableret en bakke, og en stor sten blev lagt derop (Denne anstrengelse medførte vist i øvrigt Sigurd’s første anfald af brok – altså lyskebrok).

Så er udsigtsbakken i Kulhuse etableret

Man kan levende forestille sig hvad de derboende bønder og fiskere har tænkt om de skøre Københavnere!

Carl Gustav og Sjana fik børnene: Hannes 1935, Knut 1939 og Lise 1942.

Sjana med Hannes

Lise, Knut og Hannes

Sjana med sine børn

Bogen, som bliver studeret er Carl Gustav’s bog med egne tegninger og digte fra 1940-41).

Slægtsfortegnelse

Hafstein Wolffbrandt

Hannes Hafstein WOLFFBRANDT

Gift den 23. november 1963 med Eva HELFELT (Bitten), datter af John Bent Helfelt og Alice f. Christiansen.

Hannes er uddannet elektronik- og radiotekniker, og arbejdede 1965-1977 på radiofabrikken Bravour, 1977-1999 på DISA (Dansk Industri Syndikat). Han afsluttede sin arbejdskarriere med at renovere gamle radioer på Tybjerggård hos en radioentusiast og -samler.

Bitten er uddannet i Irma 1955-1959 som butiksassistent.

Bosat siden 1965 i Toksværd.

Død 23. Juni 2014

De fik 4 sønner:

Thomas Emil Hafstein Wolffbrandt f. 04. juni 1964 i Fakse

Død. 8. august 2011

Henrik Oscar Hafsteinolffbrandt f. 18. sept. 1965 i Fakse

Død 4. april 2001

Stefan Hafstein Wolffbrandt f. 03. sept. 1966 i Fakse

Gustav Hafstein Wolffbrandt f. 30. marts 1971 i Fakse

Thomas Emil Hafstein

WOLFFBRANDT

Gift 1. nov. 2008 med Maria Eva-Britt JONSSON født den 6. marts 1965, datter af fodplejer Mildrid Maria Blomsten, født i Finland og stærkstrømselektriker Otto Sigfrid Jonsson, født i Sverige.

Eva-Britt har tre børn af første ægteskab: Ida, Marius og Elise

Thomas arbejder mest som bygningshåndværker i BCK-bygg, og Eva-Britt, som er uddannet sygeplejerske, jordmor og specialist i sexologisk rådgivning, arbejder som jordmor på Ullevål Universitetssykehus i Oslo.

Thomas døde af kræft på Bærum Sykehus i Norge den 8. august 2011.

De har sammen 1 datter:

Anna Thyra Katrin Hafstein Wolffbrandt, født 4. april 2006 i Oslo.

De er bosat i Heggedal, Asker kommune. Ca. 30 km fra Oslo

Henrik Oscar Hafstein

WOLFFBRANDT

Gift 4. juli 1992 med Vibeke MØLLER PEDERSEN født 11. aug. 1963 i Ringe på Fyn, datter af Tom Møller Pedersen, folkeskolelærer og IT-konsulent hos Marius Pedersen, og hustru Regtize f. Gudbrand, småbørns- og folkeskolelærer.

Henrik og Vibeke er begge uddannet som folkeskolelærere, og arbejdede på Ubby skole. Henrik blev senere viceskole-inspektør på Stillinge Skole i Slagelse kommune.

Henrik omkom i en trafikulykke den 4. april 2001.

De var bosat i Ubby.

De har sammen 1 datter:

Emilie Møller Hafstein Wolffbrandt født 1. juli 1993 i Kalundborg.

Stefan Hafstein WOLFFBRANDT

Gift 6. nov. 1987  med Helle STRYHN f. 3. apr. 1964, datter af Jytte Stryhn. Fraskilt 1993.

De fik 2 børn:

Julie (Wolffbrandt) Oreskov født 22. april 1988 i Næstved

Caspar (Woffbrandt) Oreskov født 8. dec. 1989 i Næstved

Stefan har 2 børn med Lene (Bille) HØEGH født 27. marts 1969, datter af Erik Høegh og Bente Ørum Høegh, datter af Else Marie Ørum Petersen:

Augusta Høegh Hafstein Wolffbrandt født 10. jan. 1999 på Samsø.

Carl Emil Høegh Hafstein Wolffbrandt født 17. april 2000 på Samsø.

Stefan har 2 børn med Ann NØRGAARD født 29. maj 1969, datter af gårdejer Ingvar Nørgaard og pædagog, børnehaveleder Elly Kathrine f. Møller:

Flora Nørgaard Wolffbrandt født 27. dec. 2006 på Samsø

Smilla Nørgaard Wolffbrandt født 21. januar 2010 på Samsø

Stefan er rockmusiker og har arbejdet som selvstændig håndværker. Har en overgang været havnefoged på Samsø 2004-2006, og har i 2007 etableret Samsø Austinmuseum, hvor han var museumsinspektør indtil 2016, hvor han solgte hele samlingen på 54 Austin-biler.

Ann er uddannet diakon, socialpædagog, og arbejder med sang, musik og teater, mest for børn. Ann har sit eget band ”Ann og Aberne”, skriver musik og udgiver CD’er.

De er bosat i Langemark på Samsø.

Gustav Hafstein WOLFFBRANDT

Gift 20. juli 2007 på Samsø Rådhus, velsignet 23. august 2008 i Linå Kirke, med Charlotte BØGEDAL MØRCH JENSEN født 23. september 1963 i Silkeborg, datter af kommis Karl Mørch Jensen og husmoder Käte Bøgedal Jensen, f. Jönsson.

Gustav er uddannet bygningskonstruktør 2003 og arbejder med teknisk dokumentation i Elfac A/S, Silkeborg siden 2007.

Charlotte er uddannet konfektionsassistent, senere socialrådgiver 1996 og arbejder i Silkeborg Kommune siden 2008.

De har 1 søn:

Laurits Emil Bøgedal Wolffbrandt, født 16. marts 2007 på Skejby Sygehus, navngivet 25. august 2007 i Linå

De er bosat i Linå ved Silkeborg.

Knut Hafstein WOLFFBRANDT

Gift den 15. april 1967 med Jette Sommer Jensen f. 5. juni 1942 i Nykøbing Falster, datter af Aase Edit Sommer, som er født i Nykøbing Falster den 20. okt. 1917, og skrædder og musiker Johannes Andreas Jensen, som er født i Gedser den 30. sept. 1910.

Knut er uddannet pharmaceut i 1965 og var, efter aftjent værnepligt 1966, ansat på Grøndals Apotek i Vanløse som førstemand med ansvar for ombygning af apoteket. I 1968 ansat på NOVO INDUSTRI A/S med beskæftigelse som farmaceutisk udvikler af hormonprodukter, p-piller og produkter til menopausal behandling. Senere med ansvar for koordinering af alle Novo´s  produkt-udviklingsopgaver og krav til bivirknings-dokumentation. I 1988 ansat på Nordisk Insulinlaboratorium med henblik på godkendelse af deres human Insulin på det Japanske marked. Efter fusion 1989 med Novo, ansat i NOVO NORDISK A/S. I 1992 ansat i H.Lundbeck A/S med in- og out-sourcing af produkter indenfor psykofarmakaområdet. Pensioneret fra Lundbeck 2004, men tog ansættelse ét år i firma MEDI-GROUP, et mindre firma som markedsfører diagnostica til brug for læger og private. Firmaet blev ISO-godkendt efter et års forløb.

Jette er uddannet som sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus.Herefter ansættelse på barselsafdelingen Københavns Amts Sygehus i Gentofte,med ansvar for de små børn og deres mødre. Fra 1975-1983 ansat på Gyda Wengs Fødeklinik  i Rødovre.
 
Knut og Jette har været bosat i Stenløse siden 1967.

De har 1 søn, døbt:

Martin Hafstein Wolffbrandt f. 4. dec. 1967

Martin Hafstein Hasted

WOLFFBRANDT

Gift 19. juni 2004 med Caroline Marie Hasted, født 20. jan. 1977, datter af ………………………………………………….

Martin er uddannet cand. merc. mat., økonomi og matematik 1997 og SAP BW konsulent. Caroline er cand. pharm. 2002. Martin arbejder på NNIT A/S og Caroline arbejder ………………….

De har 1 søn:

Emil Hasted Wolffbrandt født 21. marts 2006 i ……………

De er siden …….. bosat i Blovstrød pr. Allerød.

Anne Lise Hafstein WOLFFBRANDT

Gift 22. feb. 1986 med arkitekt M.A.A. Knud Hallberg født 24. juni 1916, d. 28.nov.1989, søn af bogholder, handelsmand Einar Hallberg og tandtekniker Snefrid f. Andersen.

Lise er uddannet teknisk tegner 1961-1964, maler 1978-1982, formningslærer 1985-1987, HUM-BAS på RUC 1992-1996.

Knud og Lise drev i årene 1969-1989 selvstændig tegnestue på Frederiksberg ved København med filial i Høve.

Bosat siden 1972 i Høve, Odsherred