Hannes Hafstein 13. december 1922

13. december 2022 er 100-årsdagen for Hannes Hafstein død.

 

Min oldefar Maríno, hans broder Hannes Þórður Hafstein (født 4. december 1861 i Hörgárdal, død 13. december 1922 i Reykjavik) var en islandsk, digter, sysselmand og politiker, der flere gange var minister for Island. Han var medlem af Altinget 1900-01, 1903-15 og 1916-22. Selvom han var valgt frem til 1922, deltog han sidste gang i tingets møder i 1917. Hafstein var leder af det moderate Hjemmestyrepartiet 1900-11 og 1914-1916. I 1904 blev han den første udnævnte lokale islandske Ráðherra (statsminister), hvor der tidligere altid kun havde været danske ledere på posten. Og igen i 1911-14, ledede han samlingspartiet Sambandspartiet, der forenede Hjemmestyrepartiet og den moderate del af Selvstændighedspartiet.

Hafstein var søn af min tip-oldefar amtmand Jørgen Peter Havstein (1812-1875) og min tip-oldemor Kristjana Gunnarsdottir (1836-1927).

Musikhistorien om Stefan Wolffbrandt

 

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er SW-tegning2017.jpg

Glad I Låget

 
 

Stefan Wolffbrandt er en dansk komponist, sangskriver og musiker, der har spillet i flere orkestre, som forsanger og senest som solist med en blanding af kendte numre og egne kompositioner.

Født 3. september 1966, Faxe, Præstø Amt, Danmark

Starten

Startede  som 5-årig med at spille guitar. Allerede som 17-årig, i 1982, begyndte han at komponere musik og skrive tekster, og har skrevet ialt 400 sange gennem over 40 år.

I sommeren 1982 tog han en et-årig guitar-class – hovedsageligt med musikteori og jazz-guitar som hovedfag, på Berkeley High, California, USA.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Stefan18-687x1024.jpg

Privatfoto

 
 

Han kom tilbage til Danmark fortsatte han sin musikalske uddannelse på den hårde måde, nemlig ved at spille live og akustisk på gaden i årene 1984-1987.

Han var forsanger i dansebandet Quintus fra 1984-1998.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Stefan20-771x1024.jpg
 
 

Samtidig i denne periode, var han guitarist i Twang-bandet Local Yokals, som spillede en form for country-billy musik i Næstved-området.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Stefan-Twang-645x1024.jpg
 
 
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er LocalYokals-1024x868.jpg
 
 

Lang turné

I september 1994 startede han som forsanger i TV2-Jam, som turnerede Danmark tyndt i fem år på alle de store og mellemstore spillesteder rundt omkring i Danmark. Også Samsø blev besøgt af orkestret, både med TV2-Jam og orkestret Wolffbrandt & Co., som var det samme orkester, men repetoireret var hans egne sange, hvor udgangspunktet var udgivelsen ” Nøglen Til Frihed”. Denne CD blev indspillet i Sweet Silence Studios i København, i foråret 1998 og der blev arrangeret en turné med Wolffbrandt & Co. i efteråret 1998 til forsommeren 1999.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er tv2-Jam-1024x741.jpg
 
 

Der kom lige en julesingle ”Jul, For Gud Ved Hvilken Gang” Indspillet i efteråret 1998 i Sweet Silence Studios og udgivet på single 1. december 1998.

Han skrev i denne tid også sange til duoen S.O.A.P. Disse sange, som kun var på engelsk, var bla. med til de blev spottet af Remeé og senere fik deres gennembrud, med flere hits.

I 2000 besluttede han sig for at gå all-in med sin solo-karriere. På det tidspunkt havde han boet på Samsø i to år, og nød ø-livet, især efter koncerterne på fastlandet. Noget af det bedste ved at tage ud at spille, var at komme hjem til Samsø den næste morgen. Tage morgenfærgen hjem, høre fuglene synge, nyde roen på øen, et smut forbi bageren i Onsbjerg og så hjem til Langemark og nyde sin morgenkaffe – i fred og ro.

Starten på Samsø

Ankom til Samsø Festival i juli 1995, midt i en lang turné med mange jobs. Jeg var egentlig ikke booket til noget, men var både til festivalen og i området omkring Ballen Havn. En aften stod der et sløvt orkester og spillede på Café Ofelia – de havde spillet der flere dage i træk og var godt trætte ”af den friske ø-luft”.

Jeg spurgte om jeg måtte gå på scenen og gi’ et par numre og så blev der fuld gang i hele spillestedet. Jeg spillede over en time – lige på – solo og live, kun med min guitar og en mikrofon til vokalen.

Da jeg var færdig kom ejeren og spurgte om jeg kunne tænke mig at spille nogle flere jobs på Samsø. Det kunne jeg godt – og det blev til ca. 10 gode år på Café Ofelia, med masser af koncerter, hen over hele året, dog mest i sommersæsonen hvor der var mange gæster på øen i weekend’erne.

Stefan Wolffbrandt flyttede til Samsø i maj 1998. Og med rigtig mange spillejobs til familiefester, bryllupper og runde fødselsdage hos de fastboende samsinger, så var det nemt blive integreret på øen. De fleste kendte ham jo allerede, da de havde mødt ham til festerne rundt omkring på øen, så det var let for ham at være ”tilflytter” og skabe gode forbindelser til de lokale øboere.

Tiden på Samsø

Han brugte også tiden på at skrive nye sange, og i maj 2001 indspillede han albummet ”Stort & Småt” på Dansebjerg sammen med guitarist Søren Jacobsen, bassist Helge Solberg, trommeslager Kasper Langkjær og den amerikanske producer Mike Stewart.

Albummet “Stort og Småt” blev released den 15. juni 2001, den indeholder 12 dejlige sange om håb, glæde og kærlighed. “Stort og Småt” varer ialt ca. 45 minutter og det gi’r lytteren tre kvarters fed musik og kun på Dansk. Stefan synger, spiller akustisk guitar og mundharpe.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er CD-Reception-2001--1024x665.jpg
 
 

Sangen Augusta blev en stort hit på Samsø og mange kommer den dag i dag og ønsker nummeret spillet, mere end 20 år efter at sangen så dagens lys.

Ind imellem turnéen som soloartist og troubadur, har han også medvirket på Ann Nørgaards børnemusik-udgivelser bla. på CD’en Rytmetrolderier i 2009 og CDén …Så 3 og så 4 i 2014. I 2014 sprang han også ud som forfatter til bogen “Tænk Dig Til Et Godt Liv”, som er et åndeligt værk der kan inspirere til en videreudvikling af sig selv.


I 2015 udgives CDén Glad I Låget, som er et album med 13 sange. Et album som kommer omkring mange emner i livet. Sangene er en blanding af mange udtryk, skabt på en måde som kun Stefan Wolffbrandt kan gøre det.

Guitarist er Søren Jacobsen, bassist Helge Solberg medvirker også på albummet og det er produceret af Søren Jacobsen.

I 2019 udgives CDén Kommet Hjem, som er et album, også med 13 sange, både med inspiration fra Island og Samsø. Sangene er om magisk sammenhængskraft, modigt sammenhold, din nysgerrighed på livet med poesi og nærhed, samt at leve i nuet og ha’ det sjovt mens du lever, om alle livets muligheder og selvfølgelig kærlighed – om at give slip, gøre dig fri – at være en lille prik i universet, ensom og forladt, midt i stormen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 5CD-1024x765.jpg
 
 

I oktober 2020 udgives CDén Stort & Småt & Smukt, som dels er en digital remastered udgave af Dansebjerg-indspilningen plus fire nye sange. Et album med i alt 16 sange, hvor sangene og musikken kan udtrykkes i en enkelt sætning: Når livet er stort, når livet er småt, og den man er, gør det godt – da er alt så smukt.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Digidi-cover.jpg
 
 

Alle sangene, som også findes på alle streamingtjenesterne, og alle teksterne på albummene er på dansk, og er skrevet og komponeret på Samsø, undtagen en norsk, svensk og islandsk tekst som er med på udgivelserne, men er oversat på Samsø – inspireret af livet på Samsø.

Han har både spillet koncerter i Amsterdam, Sverige og Norge samt været på turné i Island.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DanskeKro2018.jpg
 
 

Mange gange når han er kommet til Reykjavik, så spiller han enten på spillestederne, eller på gaden sammen med sin musikalske kompagnon, den tidligere islandske operasanger Olafur Bjarnason. Sammen spiller de en blanding af engelske, danske og islandske sange.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er SW-Gaden-Reykjavik-2018-767x1024.jpg

Pengene gik til hjælp til islandske børn

 
 

Ved siden af livet som kunstner, har han også været kommunalbestyrelsesmedlem i perioden 2018-2021 og er stadig dybt engageret i det politiske liv på Samsø. Kulturen står højt på dagsordenen for ham og det rytmiske musikliv, koncerter og arbejdet som lydmand på øen er stadig en vigtig del af hans virke, udover at være soloartist, singer/songwriter og troubadur.

Kulturposter
Han har haft mange bestyrelsesposter indenfor kulturlivet igennem årene. Fra 1986-1993 bestyrelsesmedlem i Musikforeningen Vershuset, Næstved, med ansvar for opbygning af stedets lydanlæg og afvikling af mange koncerter som lydmand, med bla. Hanne Boel, Walter Trout og utallige andre kunstnere. I perioden 1989-1993 bestyrelsesmedlem i Samspil, Foreningen for rytmiske spillesteder i Danmark – nu Dansk Live.
I perioden 1991-1993 bestyrelsesmedlem i Dansk Rock Samråd – ROSA. I perioden 2012-2022 bestyrelsesmedlem i Samsø Musikforening og også fra 2012 til nu, været kontrollør i indgangen på Brundby Rock Hotel.
Har siden 1987 været medlem af KODA og siden 1996 været medlem af komponisternes forening DJBFA, nu AUTOR.

Troubaduren 2022

Gravsteder i Island

 

Gravsteder – Familien Hafstein

Jeg har netop været i Island og fundet en del gravsteder på Hólavallagarður kirkegård – við Suðurgötu, Reykjavik – Jeg har tidligere besøgt Möðruvellir kirkegård i Hörgárdal (Nordøstlige Island) og mangler at besøge Árnesikirkja i Trékyllisvík á Ströndum på vestlandet – se hele fortællingen her

Artikel på TV2-Østjylland

Tryk på billedet for at gå direkte til artiklen eller tryk HER

Læs denne artikel om min slægtsforskning gennem 40 år – flot og velskrevet af journalisten Signe Birk Backs. Publiceret 30.12.2021

Velkommen til !

Velkommen til Stefan Wolffbrandt. Dette er den nye hjemmeside, som er mere overskuelig end www.wolffbrandt.com – …men du vil blive ledt over på www.wolffbrandt.com i nogle tilfælde, hvor der er yderligere ting at kigge på. Glæd dig, for der er masser at kigge på der – også…

Hør lidt af min musik, mens du kigger på siden…

Podcast på TV2-Østjylland

Jeg er med i en Podcast fra TV2-Østjylland – FODSPOR – om “Møkongen på Samsø”.
 
Søs Kjeldsen er vært. Jeg, og 3 historikere, fortæller om Angantyr, hans datter Hervør og sværdet Tyrfing.
 
Podcasten handler om sagnet på Samsø – det skete her for ca. 1500 år siden, men jeg husker det, som det var igår.
Brug de små 40 minutter på en spændende og god saga-fortælling fra Samsø fra vikingetiden –
 
Hvad skete der egentlig med sværdet Tyrfing?
 
Jeg er stolt af af slutte historien af med ordene …
“Det kan også være at det er her på Samsø, et eller andet sted i vikingeland derude
og måske dukker det op en dag – alt er muligt
Som efterkommer kunne sværdet jo godt havne her hos mig
Jeg er dybt taknemlig for at kunne forbindes med det.
Den der styrke jeg har, den må komme et eller andet sted fra.
Det er i mit blod,
det har jeg fået,
og det kan jeg give videre…”

https://www.tv2ostjylland.dk/podcast-fodspor

Tryk ovenfor for at gå direkte til TV2-Østjyllands podcasts

Angantyr slægten

Min slægt fra Angantyrs oldefar Arngrim of Noregr – 47 generationer tilbage til før år 400 e.k.f.

 

47. Arngrim of Noregr, Reidgotaland – (Skåne) mor Eyfura, Kong Svafrlam Datter far til
46.Hergrim Halv-Troll Arngrímsson far til
45. Grim Hemgrimsson Hergrimsson: Abt 0428, far til
44. Angantyr “Bersærker” Arngrimsson EST 452, Bolm, Noregr (har 11 brødre/dræbt Ørvar-Odd – far til
43. Hervor “Hjørvard” Angantyrsdotter 492
42. Heidrek Hofundsson 512 (har også en bror Angantyr Hofundsson – afholdt af alle, men dræbt af sin bror med Tyrfing)
41. Angantyr HEIDREKSSON 532
40. Heidrek Ulveham Angantyrsson 542
39. Hildur “Hervor” Heidreksdatter 572
38. Halfdan hin Snilde Haraldsson 590 (Snialli – den veltalende) ‘The Valiant’ – den voldsomme
37. Ivar Vidfamne 620 (og Gauthild)
36. Auður “djúpuðga” Ivarsdatter, The Deep Minded 640 – mor til (+ en masse andre)
35. Randver Ráðbarðsson  EST 660- Y
34. Sigurður “HRING” Randversson  EST 724- 812
33. Ragnar “LODBROG” Sigurðsson  760- 845
32. Ólöf Ragnarsdóttir ABT 784- Y husmor i England og søster til Lodbrogs sønner: Bjørn Jærnside, Sigurd Orm-i-øje, Ivar Benløs og Rögnvaldur
31. Bjarni Steinarsson  ABT 800- Y
30. Auðun “skökull” Bjarnarson  ABT 850- Y
29. Ásgeir “æðikollur” Auðunsson  ABT 870- Y
28. Auðun “sterki” Ásgeirsson  ABT 900- Y FRA GRETTIRS SAGA
27. Þorsteinn Auðunsson  EST 945- Y
26. Auðun Þorsteinsson  EST 1020- Y
25. Þórarinn Auðunsson  EST 1050- Y
24. Þorkell Þórarinsson  EST 1080- Y
23. Þórarinn Þorkelsson  EST 1140- Y
22. Tómas Þórarinsson  EST 1190- 07 MAY 1253
21. Krákur Tómasson  EST 1230- 13 JUN 1302
20. Guðmundur Kráksson  EST 1270- Y
19. Grímur Guðmundsson  EST 1300- Y
18. Sveinn Grímsson  EST 1330- Y
17. Narfi Sveinsson  EST 1360- Y
16. Jón Narfason  EST 1390- Y
15. Sigurður Jónsson  ABT 1430- Y
14. Solveig Sigurðardóttir  ABT 1460- Y
13. Björn Jónsson  ABT 1490- ABT 1560
12. Þorvarður Björnsson  ABT 1525- Y
11. Magnús Þorvarðarson  ABT 1550- Y
10. Einar “digri” Magnússon  ABT 1584- 1679
9. Þórunn Einarsdóttir  ABT 1630- Y
8. Jón Þorleifsson  1670- Y
7. Sigurður Jónsson  ABT 1712- 20 JUL 1766
6. Markús Sigurðsson  1758- 03 APR 1819
5. Solveig Markúsdóttir  22 DEC 1805- 30 SEP 1882
4. Elín Elísabet Björnsdóttir  02 SEP 1836- 06 SEP 1900
3. Þórunn Eyjólfsdóttir  19 FEB 1877- 01 OCT 1961
2. Katrín Kristjana Marinósdóttir \ Hafstein  25 DEC 1909- 1991
1. Hannes Hafstein Wolffbrandt  18 JUL 1935 -23 JUN 2014
Stefan Hafstein Wolffbrandt  3 Sep 1966-

Her er en god historie for dig som interesserer sig for Samsøs vikingetid. Mange tror, at der i 728 foregik en stor kamp mellem den danske vikinge konge Angantyr og Hjalmar samt Ørvarodd. Det er IKKE korrekt. Der er en udbredt romantiseret fordrejning af historien på internettet, som desværre bliver mere og mere omfangsrig og udbredt, hvor der skrives at Hervarar-saga’en skulle have fundet sted i tiden omkring Kanhavekanalens færdiggørelse. Det er ca. 200 år forkert. Den Angantyr man nævner i 728, er den hedenske konge som er grusommere end et dyr og hårdere end sten – det er Ongendus og jeg kan ikke finde noget på at han nogensinde har været på Samsø.

Den “rigtige” Angantyr “Bersærker” Arngrimsson født ca. 452, Bolm, Hålogaland, Noregr kom til Samsø for at kæmpe mod Hjalmar i en fejde over den smukke Ingeborg (Ingibjorg Yngvadottir) f. ca. 490-492. Hun var datter af kong Yngvi Alreksson – konge af Uppsala og nedstammer fra Yngve-Frey, søn af vaneguden Njordr og stamfader til Ynglinge-slægten.

Dette er også en gren af min slægt – som strækker sig endnu længere tilbage, nemlig 60 generationer. Se min slægt helt tilbage fra Njord

Formodetlig var Ingeborg omkring de 15-18 år, da armgangen om hende skulle stå på Samsø, dermed kan tidspunktet for fortællingen fra Hervarar-saga’en formentlig dateres til ca. år 510 – altså godt 216 år før Kanhavekanalens åbning.

Angantyr Bersærkers datter, Hervor “Hjørvard” Angantyrsdottir er født ca. år 492, så hun har således også været omkring de 18 år da hun kom til Samsø og trak sværet Tyrfing ud af sin faders gravhøj.

For at komme tilbage til Kanhavekanalen, så kan det være Ivar Vidfamne fra Skjoldungeslægten, der igangsatte arbejdet med kanalen. Han var den første danske konge der samlede Danmark i et stort rige og Hans datter Audur djupaudga fik, sammen med Kong Rørik,(Hrærekr Slöngvanbaugi) sønnen Harald (senere givet navnet Hildetand) f.ødt omkring år 710. Ved morfader Ivar Vidfamnes død omkring år 725 overtager Harald Hildetand kongemagten i det danske storrige, ca. 15 år gammel og regerer til sin død omkring år 770. Så kommer Bråvalla-slaget,…..som er en helt anden historie osv

Kulhuse

Her kommer hele historien om sommerhuset i Kulhuse. Fra 1935-nu.

Historien følger senere og er under udvikling. Den er spændende, og der kan fortælles både gode og dårlige kapitler.

Nye lejeboliger på Samsø

Nye lejeboliger på Samsø, i Langemark. I 2024 vil der blive etableret 13 nye lejligheder i museets bygninger i Langemark. Der er udviklet en ny lokalplan for området, som vil blive politisk behandlet i efteråret 2022 og derefter går byggeriet i gang, og forventes færdigt i 2024.

Lejligheder:

Lejlighed 1 50 m2

Lejlighed 2 42 m2

Lejlighed 3 42 m2

Lejlighed 4 74 m2

Lejlighed 5 92 m2

Lejlighed 6 40 m2

Lejlighed 7 43 m2

Lejlighed 8 45 m2

Lejlighed 9 57 m2

Lejlighed 10 67 m2

Lejlighed 11 67 m2

Lejlighed 12 67 m2

Lejlighed 13 67 m2

Der var afsat plads til at opføre 3 tiny-houses, men det bliver desværre ikke muligt, men der kommer i stedet et fælleshus på 68 m2

Langemark Gl. Museumsgård er et boligbyggeri med fokus på bæredygtighed, økologi, og optimal genanvendelse. Projektet har som omdrejningspunkter fællesskab, dele-principper og micro-living tankegang.

Liv i landsbyen

Liv i landsbyen, aktivitet og foretagsomhed. Et bo-miljø der indbyder til fællesskab og hjælpsomhed, hvor man er noget for hinanden og kan gøre noget for andre. Her er der mulighed for egen bolig – men med fællesskabet lige inden for rækkevidde. Den overvejende målgruppe for boligerne er både nye tilflyttere og fastboende i alderen 20-65 år, med familieboliger, boliger for enlige og par, både med plads til børn, unge og ældre.

Langemark Gl. Museumsgård skal opføres med et forventet antal boliger på maksimalt 13 enheder. Der vil blive opført boliger i forskellige størrelser, som er tiltænkt at skulle være imellem 40-92 m2. Det vil give en god diversitet i byggeriet. Der bliver måske mulighed for at etablere et gæsterum.
Første etape omhandler 8 separate boliger i et plan, i størrelsen fra 40 m2 til 92 m2. Etape 2 omhandler 5 separate boliger, også i et plan, alle på 65 m2. Etape 3 omhandler et fælleshus på 68 m2. Alle boligerne vil naturligvis være handicap, børne, unge, voksen og ældrevenlige. Og der er opvaske, vaske- og tørre-maskiner i samtlige lejligheder, så selvom boligerne er små, så er alle installationer tilpasset nutidens levevis.

Det vil blive værdsat at lokalplanområdet ikke får udtryk af at være et lejligheds-kompleks/villakvarter, men at områdets udtryk med lave røde bygninger bevares og at indtrykket af området både er på de gældende, og på landsbyens præmisser. Æstestik, stil og fremtoning af bygningerne er i højsædet i planlægningen af området, så følelsen bliver at her er godt at bo.

De praktiske realiteter:

Der satses på at beboerne aldersmæssigt er jævnt fordelt i alle aldre. Der vil blive plads til 7 børnefamilier, hvormed dette vil blive indtænkt når husene bliver indrettet. Og der vil blive plads til 6 singleboliger, udviklet som micro-living enheder efter Tiny-house-konceptet, men de er også indrettet til par. Alle etaper giver nye boliger til ialt 35 borgere.

Der forventes beboerne vil indgå i et fællesskab med hinanden, hvor privatlivets fred også respekteres.

Kæledyr er ikke tilladt, da der kan være beboere med allergi og overfølsomhed overfor det, og det respekteres også.

Der bliver etableret et fælles gæsterum, som man kan booke hvis man får besøg. Med et lille te-køkken og toilet/bad.

Med nybygningen af fælleshuset, vil alle beboerne få ret til brug af fællesaktiviteterne, som er et ekstra gode man har som beboer i Langemark Gl. Museumsgård. Det vil samtidig også blive et fælleshus for hele Langemark.

Med genanvendelse menes der at de eksisterende bygninger og rammer indrettes til boliger og så mange som muligt af de eksisterende materialer indgår i det nye byggeri og dermed spares der både energi og CO2 ved at undgå produktionen af nye materialer. Der vil ikke blive anvendt beton i byggeriet, da det vil påvirke klimaaftrykket i al for høj grad. Så der tænkes alle mulige klimavenlige løsninger ind i projektet. Alt byggeri udføres bæredygtigt i træ, med rød træbeklædning, rødt tag og hvide vinduer og hvide døre.

Foreløbig tidsplan:

Ansøgning om udarbejdelse af lokalplan: april-maj 2021 Lokalplan

Endelig godkendt lokalplan og kommuneplantillæg: Februar 2023

Nu afventes der så byggetilladelse !


Byggestart 1. Etape – 1. februar 2024 afsluttes 1. maj 2024

Byggestart 2. Etape – 1. juli 2024 afsluttes 1. september 2024

Byggestart 3. Etape – 1. september 2024 afsluttes 1. januar 2025

….med forbehold for ændringer 😊

1. etape 8 boliger: (Byggestart 1. Etape – 1. februar 2024 – afsluttes 1. maj 2024)

Indeholder køkken/alrum i tilknytning til åben entre, badeværelse og soveværelse(r).

Der er udeareal i gårdhaven, hvor der bliver et hyggeligt nærmiljø med beplantning og blomsterkummer og en bænk i solen. Til hver bolig forefindes der redskabsskur/cykelskur.

For at forhindre en kæmpe firkantet P-plads, vil parkering blive disponeret så det bliver mest hensigtsmæssigt i nærhed til boligerne.

Udover dette vil der ifm. det kommende fælleshus blive etableret parkeringspladser, således evt. gæster også vil have mulighed for at kunne have biler holdene uden gene for beboerne.

Der etableres i alt 4 stk 2X11kW opladere til el bil til i alt 8 elbiler (1 til hver boligenhed).

2. etape Fælleshus: (Byggestart 2. Etape – 1. juli 2024 afsluttes 1. september 2024)

I fælleshuset findes køkken, toilet, fællesrum på 55 m2 med plads til fællesspisning, arrangementer, fester mm. og måske også en sofa. Det bliver lydisoleret iht. gældende lovgivning og overnatning og rygning i fælleshuset er bestemt ikke tilladt.

3. etape 5 boliger: (Byggestart 3. Etape – 1. september 2023 afsluttes 1. januar 2025)

Indeholder køkken/alrum i tilknytning til åben entre, badeværelse og 2 soveværelser. Boligerne bliver på 57-67 m2.

Der er udeareal nord for bygningen, hvor der bliver et hyggeligt nærmiljø med beplantning, blomster og bænke. Der forefindes også redskabsskur/cykelskur til hver bolig.

For at sikre en kort afstand til P-plads, vil parkering blive disponeret så det ligger lige ud for boligerne og parkering for gæster ligger hensigtsmæssigt i nærhed til boligerne. Der etableres i alt 5 stk 11kW opladere til el bil.

Også for disse 5 boliger gælder det at det kommende fælleshus får etableret parkerings-pladser.

Udeområder generelt :

Stisystemer er handicapvenlige og der er adgang fra vej og forbindelse mellem alle boliger, samt gangsti fra boliger til fælleshus og ressource/affaldsrum Alle indgange til boliger har det samme udendørs niveau som indendørs gulvhøjde.

Stisystemer i området giver adgang til de fleste P-pladser og der bliver opsat samtale-bænke og beplantning med frugttræer og buske.

Legeplads. Der vil blive indrettet en legeplads på grundens sydøstlige hjørne med gyngestativ og sandkasse.

Fejning af gårdhave og gangstier, samt klipning af græsplæner varetages af serviceminded servicemedarbejder.

Der bliver plads til en flagstang på et centralt placeret sted.
Der vil være belysning på alle stier, også til/fra fælleshus og til/fra ressource/affaldsrum. Postkasser opsættes centralt foran bygningerne.

Hvorfor disse boliger ?

  • Mange ønsker at bosætte sig på Samsø og have muligheden for at flytte til en bolig hvor der er gode betingelser for et godt liv. De nye lejeboliger på Samsø og den nye hurtigfærge betyder kortere afstand til vennerne på fastlandet.
  • Fordi vedligeholdelse ikke påhviler beboeren.
  • Mange oplever tryghed ved at bo i nærheden af andre.
  • Beboernes alderssammensætning er en styrke til glæde for børn, unge, voksne og ældre, som indbyder til sammenhold, dannelse og respekt for hinanden. Hvad er mulighederne?
  • Mulighed for privat bolig og på samme tid lokaler der indbyder til fællesskab.
  • Mulighed for elbil-deleordning
  • Her er mulighed for fællesskab og godt naboskab
  • Her er mulighed for at benytte fælleshuset til feks. bare at snakke sammen, fællesspisning, gå på nettet sammen, strikke og drikke, lave aftaler om deleordninger, opfinde ting, spille kort eller skak, holde familiefester og meget andet godt.
  • Der etableres et beboerudvalg som løbende drøfter beboernes ønsker om forbedringer, fællesaktiviteter og andre relevante emner.
  • Midt i fællesskabet har man sin helt egen bolig, hvor man kan være helt sig selv når man er træt af de andre.
  • Fællesskabet giver mulighed for at være noget for hinanden og gøre noget for andre. Man kan cykle sammen, hjælpe andre og selv blive hjulpet, handle for hinanden, kigge efter hinanden, opleve sammen, holde fester og skabe traditioner sammen.

Alle lejemål i 1. Etape er ved at blive udlejet

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere eller blive skrevet på venteliste hvis du er interesseret i at flytte til Langemark – i et nyt og spændende fællesskab med mange muligheder.

Vi har haft besøg af Landdistrikternes Fællesråd og er med i projektet “Lejeboliger på landet – inspirationskatalog” – se hele inspirationskataloget her: www.landdistrikterne.dk/vindensbank/lejeboliger-paa-landet-inspirationskatalog/

Det er virkelig værdifuld viden og spændende emner, såsom planlov, økonomi og relation ift. kommunen, der bliver behandlet i inspirationskataloget. Kig på afsnittet der handler om vores projekt her nedenfor. Landdistrikternes Fællesråd var på besøg i december 2022, så der er lidt sne på billederne.

Andre lejemål i Langemark

Langemarksvej 8, Langemark – 3 lejemål – Alt udlejet

Langemarksvej 10, Langemark – 2 lejemål – Alt udlejet

Tværvej 26, Langemark – 2 lejemål – Alt udlejet

Se også Samsø Kommunes hjemmeside – Tid til Samsø: www.tidtilsamsoe.dk

Og prøveboligerne, der formidles Samsø Kommune, som skaber kontakten mellem dig og udlejeren: PRØVEBOLIGER

Tilbage til forsiden

Langemark Gamle Museumsgård

Nye lejeboliger på Samsø, i Langemark. I 2022-2023 vil der blive etableret 13 nye lejligheder i museets bygninger i Langemark.Der er udviklet en ny lokalplan for området, som vil blive politisk behandlet i efteråret 2022 og derefter går byggeriet i gang, og forventes færdigt på den anden side af nytår 2022.

Lejligheder:

Lejlighed 1 50 m2

Lejlighed 2 40 m2

Lejlighed 3 40 m2

Lejlighed 4 74 m2

Lejlighed 5 92 m2

Lejlighed 6 42 m2

Lejlighed 7 43 m2

Lejlighed 8 47 m2

Lejlighed 9 65 m2

Lejlighed 10 65 m2

Lejlighed 11 65 m2

Lejlighed 12 65 m2

Lejlighed 13 65 m2

Der var afsat plads til at opføre 3 tiny-houses, men det bliver desværre ikke muligt, men der kommer i stedet et fælleshus på 68 m2

Langemark Gl. Museumsgård er et boligbyggeri med fokus på bæredygtighed, økologi, og optimal genanvendelse. Projektet har som omdrejningspunkter fællesskab, dele- principper og micro-living tankegang.

Liv i landsbyen

Liv i landsbyen, aktivitet og foretagsomhed. Et bo-miljø der indbyder til fællesskab og hjælpsomhed, hvor man er noget for hinanden og kan gøre noget for andre. Her er der mulighed for egen bolig – men med fællesskabet lige inden for rækkevidde. Den over- vejende målgruppe for boligerne er både nye tilflyttere og fastboende i alderen 20-65 år, med familieboliger, boliger for enlige og par, både med plads til børn, unge og ældre.

Langemark Gl. Museumsgård skal opføres med et forventet antal boliger på maksimalt 13 enheder. Der vil blive opført boliger i forskellige størrelser, som er tiltænkt at skulle være imellem 40-92 m2. Det vil give en god diversitet i byggeriet.
Første etape omhandler 8 separate boliger i et plan, i størrelsen fra 40 m2 til 92 m2. Etape 2 omhandler 5 separate boliger, også i et plan, alle på 65 m2. Etape 3 omhandler et fælleshus på 68 m2. Alle boligerne vil naturligvis være handicap, børne, unge, voksen og ældrevenlige.

Det vil blive værdsat at lokalplanområdet ikke får udtryk af at være et lejligheds- kompleks/villakvarter, men at områdets udtryk med lave røde bygninger bevares og at indtrykket af området både er på de gældende, og på landsbyens præmisser. Æstestik, stil og fremtoning af bygningerne er i højsædet i planlægningen af området, så følelsen bliver at her er godt at bo.

De praktiske realiteter:

Der satses på at beboerne aldersmæssigt er jævnt fordelt i alle aldre. Der vil blive plads til 7 børnefamilier, hvormed dette vil blive indtænkt når husene bliver indrettet. Og der vil blive plads til 6 singleboliger, udviklet som micro-living enheder efter Tiny-house-konceptet, men de er også indrettet til par. Alle etaper giver nye boliger til ialt 35 borgere.

Der forventes beboerne vil indgå i et fællesskab med hinanden, hvor privatlivets fred også respekteres.

Kæledyr er ikke tilladt, da der kan være beboere med allergi og overfølsomhed overfor det, og det respekteres også.

Med nybygningen af fælleshuset, vil alle beboerne få ret til brug af fællesaktiviteterne, som er et ekstra gode man har som beboer i Langemark Gl. Museumsgård. Det vil samtidig også blive et fælleshus for hele Langemark.

Med genanvendelse menes der at de eksisterende bygninger og rammer indrettes til boliger og der etableres 200 nye m2 til fælleshus, og 2 sekundære bygninger. Det bebyggede areal stiger hermed fra 1266 m2 til 1466 m2 på 4601 m2 grund. Alt byggeri udføres bæredygtigt i træ, med rød træbeklædning, rødt tag og hvide vinduer og hvide døre.

Foreløbig tidsplan:

Ansøgning om udarbejdelse af lokalplan: april-maj 2021 Lokalplan

Endelig godkendt lokalplan og byggetilladelse: Januar 2023


Byggestart 1. Etape – 1. februar 2023 afsluttes 1. maj 2023

Byggestart 2. Etape – 1. juni 2022 afsluttes 1.november 2023

Byggestart 3. Etape – 1. december 2023 afsluttes 1. april 2024

1. etape 8 boliger: (Byggestart 1. Etape – 1. februar 2023 – afsluttes 1. maj)

Indeholder køkken/alrum i tilknytning til åben entre, badeværelse og soveværelse(r).

Der er udeareal i gårdhaven, hvor der bliver et hyggeligt nærmiljø med beplantning og blomsterkummer og en bænk i solen. Til hver bolig forefindes der redskabsskur/cykelskur.

For at forhindre en kæmpe firkantet P-plads, vil parkering blive disponeret så det bliver mest hensigtsmæssigt i nærhed til boligerne.

Udover dette vil der ifm. det kommende fælleshus blive etableret parkeringspladser, således evt. gæster også vil have mulighed for at kunne have biler holdene uden gene for beboerne.

Der etableres i alt 4 stk 2X11kW opladere til el bil til i alt 8 elbiler (1 til hver boligenhed).

2. etape 5 boliger: (Byggestart 2. Etape – 1. juni 2023 afsluttes 1.november 2023)

Indeholder køkken/alrum i tilknytning til åben entre, badeværelse og 2 soveværelser. Endvidere er der 2 walk-in closets/depotrum. Alle boliger er på 65 m2.

Der er udeareal nord for bygningen, hvor der bliver et hyggeligt nærmiljø med beplantning, blomster og bænke. Der forefindes også redskabsskur/cykelskur til hver bolig.

For at sikre en kort afstand til P-plads, vil parkering blive disponeret så det ligger lige ud for boligerne og parkering for gæster ligger hensigtsmæssigt i nærhed til boligerne. Der etableres i alt 5 stk 11kW opladere til el bil (1 ud for hver boligenhed).

Også for disse 5 boliger gælder det at det kommende fælleshus får etableret parkerings-pladser.

3. etape Fælleshus: (Byggestart 3. Etape – 1. december 2023 afsluttes 1. april 2024)

I fælleshuset findes køkken, 2 toiletter, fællesrum på 60 m2 med plads til fællesspisning, arrangementer, fester mm. og måske også en sofa. Det bliver lydisoleret iht. gældende lovgivning og overnatning og rygning i fælleshuset er bestemt ikke tilladt.

Udeområder generelt :

Stisystemer er handicapvenlige og der er adgang fra vej og forbindelse mellem alle boliger, samt gangsti fra boliger til fælleshus og ressource/affaldsrum Alle indgange til boliger har det samme udendørs niveau som indendørs gulvhøjde.

Stisystemer i området giver adgang til de fleste P-pladser og der bliver opsat samtale-bænke og beplantning med frugttræer og buske.

Legeplads. Der vil blive indrettet en legeplads på grundens sydøstlige hjørne med gyngestativ og sandkasse.

Fejning af gårdhave og gangstier, samt klipning af græsplæner varetages af serviceminded servicemedarbejder.

Der bliver plads til en flagstang på et centralt placeret sted.
Der vil være belysning på alle stier, også til/fra fælleshus og til/fra ressource/affaldsrum. Postkasser opsættes centralt foran bygningerne.

Hvorfor disse boliger ?

  • Mange ønsker at bosætte sig på Samsø og have muligheden for at flytte til en bolig hvor der er gode betingelser for et godt liv. De nye lejeboliger på Samsø og den nye hurtigfærge betyder kortere afstand til vennerne på fastlandet.
  • Fordi vedligeholdelse ikke påhviler beboeren.
  • Mange oplever tryghed ved at bo i nærheden af andre.
  • Beboernes alderssammensætning er en styrke til glæde for børn, unge, voksne og ældre, som indbyder til sammenhold, dannelse og respekt for hinanden. Hvad er mulighederne?
  • Mulighed for privat bolig og på samme tid lokaler der indbyder til fællesskab.
  • Mulighed for elbil-deleordning
  • Her er mulighed for fællesskab og godt naboskab
  • Her er mulighed for at benytte fælleshuset til feks. bare at snakke sammen, fællesspisning, gå på nettet sammen, strikke og drikke, lave aftaler om deleordninger, opfinde ting, spille kort eller skak, holde familiefester og meget andet godt.
  • Der etableres et beboerudvalg som løbende drøfter beboernes ønsker om forbedringer, fællesaktiviteter og andre relevante emner.
  • Midt i fællesskabet har man sin helt egen bolig, hvor man kan være helt sig selv når man er træt af de andre.
  • Fællesskabet giver mulighed for at være noget for hinanden og gøre noget for andre. Man kan cykle sammen, hjælpe andre og selv blive hjulpet, handle for hinanden, kigge efter hinanden, opleve sammen, holde fester og skabe traditioner sammen.

Andre lejemål i Langemark

Langemarksvej 8, Langemark – 3 lejemål – Alt udlejet

Langemarksvej 10, Langemark – 2 lejemål – Alt udlejet

Tværvej 26, Langemark – 2 lejemål – Alt udlejet

Se også Samsø Kommunes hjemmeside – Tid til Samsø: www.tidtilsamsoe.dk

Og prøveboligerne, der formidles Samsø Kommune, som skaber kontakten mellem dig og udlejeren: PRØVEBOLIGER

Tilbage til forsiden