Mine Forfædres Færd

Stefan Wolffbrandt arbejder i øjeblikket på en roman der forventes færdig i foråret 2027 – arbejdstitlen er…

Mine Forfædres Færd

Indtil videre bliver det 2 bind a’ 380 sider – 19 kapitler ialt

Romanen bliver 5-6 dimensionel og består både af autofiktion, non-fiktion, fiktion og Exofiktion. Exofiktion står i modsætning til autofiktionen. Exofiktionen tager udgangspunkt i en reelt eksisterende person eller hændelse, men med fiktionen og sproglig leg som virkemiddel, frem for biografien og dens dokumentariske form. Vendingen går fra, at jeg som forfatter tager udgangspunkt i mit eget liv i autofiktionen og beskriver personerne i romanen ud fra det.

Historien er opdelt i 9 kapitler med slægtshistorie, 3 kapitler med kærlighedshistorien og 7 kapitler som er små historier fra nutiden – romanen kommer omkring dyderne, modsætningen til de 7 dødssynder, forholdet mellem den kristne tro og hedningerne, kærligheden og de modsætninger der er i den, historiens gang fra år 0 til nu og slægtens indvirkning på hovedpersonen.

Romanen handler om slægten helt tilbage til Odin, Njordur, Ægir og Rán. Det bliver en mange-dimensionel fortælling, der forbinder fortiden med nutiden. Og en kærlighedshistorie som går på tværs af religionerne igennem de sidste 2000 år.

Romanen blander uhæmmet stilarter og formelementer. Det er en ny måde at skrive på. Kan man det? Er det en slægtsroman, en kærlighedshistorie, en religiøs kampberetning eller et eventyr med lyse og mørke strækninger på historiens vingesus. Er der en lidelse og personlige mysterier krydret med spænding og forviklinger og udforskning af hvem vi er og hvordan vi er blevet til den vi er i dag. Finder vi vores identitet i den historie som vi opstod af og har vi evnen til at forholde os til os selv, ud fra den fortid vi har – for at kunne få en bedre fremtid for os selv!